Latte art konkurrencen er aflyst

På grund af få tilmeldinger, har vi desværre set os nødsaget til at aflyse latte art konkurrencen

De tilmeldte baristaer er informeret herom.

Konkurrencen planen ser nu således ud:

Fredag:
Brewers Cup

Lørdag:
Cupping
Indledende runde Barista

Søndag:
Hjemmebarista
Finale Barista (3 i finalen og finale start kl. 14.00)

Konkurrenceprogram

Vi kan nu offentliggøre konkurrenceplanen ved Dansk Kaffeshow 2016.

Fredag:
Brewers Cup
Latte art (Flyttet fra lørdag)

Lørdag:
Cupping
Indledende runde Barista

Søndag:
Hjemmebarista
Finale Barista (3 i finalen og finale start kl. 14.00)

Konkurrencerne ventes afsluttet ca kl.16-17 søndag. Nærmere tidspunkter offentligøres senere, når det endelige antal deltagere i de enkelte konkurrencer kendes.

SCAE Forbeholder sig ret til at aflyse enkelte konkurrencer ved for lavt antal tilmeldinger ved tilmeldingsfristen 6. januar. Husk tilmelding sker til Lene Hyldahl.

Vinderne af konkurrencerne forpligter sig til at repræsentere Danmark ved verdensmesterskaberne.

Dansk Kaffeshow 2016

Som vi meldte ud i august, så afholder vi Dansk Kaffeshow 2016 den 12.-14. februar i Aarhus og nu kan vi afslører, at lokationen bliver Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus. Det er spændende sted med sjæl og gode parkeringsforhold.

Vores tanker med Dansk Kaffeshow 2016 er 3 dage i den gode kaffes tegn med spændende messestande, konkurrencer og inspiration til både private og professionelle.

For mere information om stande kontakt: Niels Hestbech

For mere information om sponsorater 2016 kontakt: Jens Nørgaard

Vi påtænker at afholde følgende konkurrencer: Barista, Brewers Cup, Cupping og Latte Art. Derudover en konkurrence for hjemmebaristaer via espressobar.dk. Tilmelding skal ske på nedenstående mail og en tilmelding er først godkendt, når man har indbetalt konkurrencegebyret og modtaget en bekræftelse herpå. Ved tilmelding vil man modtage kontonummeret til overførsel af konkurrencegebyret. Såfremt at der kommer for mange tilmeldinger, vil de blive fordelt således, at et enkelt firma max kan stille med to deltagere i hver konkurrence. En konkurrence kan dog også aflyses, hvis der er for få tilmeldte og dette vil i så fald ske senest dagen efter tilmeldingsfristens udløb.  Derudover SKAL man være medlem af SCAE eller ens arbejdsplads skal være medlem. Vinderen af de enkelte konkurrencer vil vinde et pengebeløb til dækning/tilskud til rejseudgifterne til verdensmesterskabet i den pågældende konkurrence. De eksakte beløb vil blive offentliggjort snarest.

Tilmelding til konkurrencerne kontakt: Lene Hyldahl

Senest tilmeldingsfrist er: 6/1-2016

Frivillige hjælpere til eventen kontakt også Lene Hyldahl
Vi glæder os til at se jer alle, alle jeres venner & familie til Dansk Kaffeshow 2016

Refraktometerkursus

Lær dit refraktometer bedre at kende. The Factory Roast Lab Copenhagen inviterer til kursus. refraktometer

At eje et refraktometer i dag er et must i kvalitetskontrol af din kaffe og espresso. Dit refraktometer er aldrig stresset eller har en dårlig dag. Du kan stole på det hvis det er korrekt kalibreret.

Du inviteres hermed til et kursus i at bruge et refraktometer optimalt. Kurset varer to timer hvor vi gennemgår alt fra kalibrering af et refraktometer til en bedre forståelse i brugen af det oprindelige SCAE Gold Cup Coffee Brewing Control Chart og VST brewing Control system.

Du lærer f.eks hvordan du tilfører flere nuancer i din kaffe/espresso, justerer syrligheden og mindsker bitterhed.

Vidste du, at du kan nedbringe bitterhed i kaffen/espresso’en ved bl.a at bruge flere bønner i dit bryg? Ved du hvordan kan du forøger dit tds % (total dissolved solids) og samtidig bibeholder dit yield (% udvaskning af bønnen)?

Lysere ristede bønner ekstraherer en mindre mængde faste stoffer ved brygning (yield og tds). Du lærer hvordan du gør kaffesmagen kraftigere uden samtidig at øge bitterheden, ved hjælp af din kværnindstilling, kaffemængde og bryggetid.

Tilmelding til Michael de Renouard, mdr@thefactorycoffee.eu

Skriv venligst SCAE medlemsnummer.

Medbring gerne dit eget refraktometer og tilbehør, men intet krav.

Sted:
The Factory Roast Lab Copenhagen ApS
Refshalevej 163A st.th
1432 København K

Tidspunkt: 1. september 2015 fra Kl. 18.00 til kl. 20.00

Pris:
Professionel SCAE medlem (Barista niveau+): Dkr. 150,00
Alle andre: DKK 250,-

Kaffesmagning hos The Factory Roast Lab

SCAE har fået en invitation til kaffesmagning fra The Factory Roast Lab Copenhagen til alle SCAE medlemmer og andre kaffeinteresserede. Kaffesmagningen er gratis for medlemmer, så her er endnu en god grund til at melde sig ind i SCAE, hvis man ikke allerede er medlem! Indmelding sker direkte til SCAE i London på dette link.

PanamaVi har fået kaffe prøver fra Panama Varietals firmaet og dem vil vi gerne dele med dig. 

Vi cupper og diskuterer kafferne på førstkommende mandag d. 3 august kl. 17 til ca. 18. Det er meget spændende kaffer, alle fra Panama. Geisha varietal i vasket, honey og natural udgave samt typica, Caturra og Bourbon. Seks styk i alt. 

Vi rister kafferne i dag, så de er drikkeklare til på mandag. Kafferne er fra 2015 høsten og ankommer til Europa sidst i denne måned. 

Forhåbentligt er kafferne så gode at du har lyst til at købe nogle af dem til dit risteri, kaffebar, cafe eller restaurant. Indkøb af bønner står du selv for, men sammen kan vi spare på fragtomkostningen. 

Tilmelding til Michael de Renouard, mdr@thefactorycoffee.eu. Skriv venligst SCAE medlemsnummer.

Sted:

The Factory Roast Lab Copenhagen ApS
Refshalevej 163A st.th
1432 København K

Pris:
Professionel SCAE medlem (Barista niveau+): Gratis adgang. 
Alle andre: DKK 100,- (plus gebyr, DKK 7,50)

Foredrag om kafferistning

Et foredrag om grundlæggende ristekendskab af Michael de Renouard

kafferisterDet er svært tilfredsstillende at kunne riste sin egen kaffe. Det er imidlertid sværere end det ser ud, hvis kvalitets kontinuitet skal opnås i hver eneste rist. Hvad der for dig er kvalitet i en kop kaffe, kan være noget negativt for en anden kaffedrikker. Hvilke smagskarakteristika vil du fremhæve i kaffen? Alle kan riste fra grøn til brun, men det skal smage godt. Man skal kende potentialet i sine bønner og riste dem udfra den information som man kan få tilgang til før og efter ristningen. Smagen er selvfølgelig det altafgørende parameter. Man skal brygge sine bønner optimalt ud fra bønnernes vandopløselighed, vandkvalitet og kværningsgrad etc. Nogle kaffer smager bedst ved brug af f.eks 55 gram kaffe pr. liter og andre ved 70 gram. For at blive en god kafferister må du have godt kendskab til kaffebrygning.

Få et indblik i risteprofil design, kritiske temperatur punkter, rate of rise, bønneknæk etc. Vi gennemgår grundlæggende viden om riste kemi, med udvikling af aromatiske komponenter samt syre og sukkerarter i kaffebønner.

Foredraget varer i tre timer. To timers foredrag inkl. 15 min Q&A. Vi afslutter undervisningen med en cupping af udvalgte kaffer fra Kaffe & Co og The Factory Roast Lab Copenhagen (Århus) og fra The Factory Roast Lab Copenhagen (København).

Kurset holdes i København 25. august, d. 27. august i Århus. Begge dage fra kl. 18.00 – 21.00. Begrænset antal pladser, 15 stk.

Pris: Kr. 250,- (SCAE medlemmer – fra Barista medlems niveau) Kr. 400,- (for ikke SCAE medlemmer). Medlemsnummer bedes oplyst ved tilmelding.

Tilmelding til Michael de Renouard, mdr@thefactorycoffee.eu.

Bliv medlem hos SCAE og få masser af medlemsfordele af dit medlemsskab.

Aarhus (27. august): kaffesække
MokkaHouse.dk
Bredskiftevej 18
8210 Århus V

København (25. august):
The Factory Roast Lab Copenhagen ApS
Refshalevej 163A, st.th.
1432 København K

 

Kommende aktiviteter i SCAE

Kære Allesammen

Ja, så blev det sommer – ihvertfald ifølge kalenderen…. Men det skønne sommervejr er sikkert lige om hjørnet 🙂

I sidste uge blev der af holdt “World of Coffee” i Gøteborg og det var et rigtig godt arrangement.WoC1

Men, som I allerede ved, havde vi ingen danskere med i konkurrencerne grundet den lave tilslutning til de nationale mesterskaber. Det skal vi have lavet om på og derfor er vi allerede i fuld gang med at planlægge Dansk Kaffeshow 2016. Vi regner med at afholde det i starten af 2016, men da vi ikke har en fast aftale med lokaliteterne endnu, så kan jeg ikke uddybe det mere. Men I kan godt begynde at træne derude og som udgangspunkt har vi tænkt os at afholde  DM i Barista, Brewers Cup, Cupping og Latte art.

Vi lover selvfølgelig at holde jer underrettet hver gang, der er ny information, men man kan godt begynde at forberede sig nu og husk at læse reglerne godt igennem. Man kan læse alle reglerne her: www.worldbaristachampionship.org

Udover Dansk Kaffeshow 2016 arbejder vi på at tilbyde workshops, foredrag, kurser eller lignende igennem SCAE Danmark og nogle af dem, vil være ganske gratis for medlemmer af SCAE. Så der var endnu en grund til at blive medlem. Læs mere om medlemskaberne her:
www.scae.com/members/membership-benefits
Al information om vores kommende arrangementer lægges altid på vores hjemmeside www.scae.dk og facebookside.

Jeg håber, at I alle vil forsætte med at støtte op om SCAE Danmark, som medlemmer, sponsorer, hjælpere osv. , så vi kan få lavet et stærkere SCAE Danmark end nogensinde før.

På vegne af SCAE Danmark ønsker jeg jer alle en skøn og solrig sommer og glæder mig til at komme med mere spændende information senere.

Mange kaffehilsner
Lene Hyldahl
National Koordinator
SCAE Danmark

Konkurrenceplan for WBC 2015!

WBC har offentliggjort konkurrenceplanen for WBC 2015 første runde. Som bekendt foregår konkurrencerne i Seattle fra torsdag den 9. april. Første deltager starter kl. 8.00 lokal tid, hvilket vil sige kl. 17 dansk tid. Sidste deltager i første runde er fredag kl. 15.55 lokal tid. Semifinalisterne offentliggøres kl. 17 fredag, altså kl 2 natten til lørdag danska tid.

Danmarks deltager, Søren Stiller Markussen, skal konkurrere dag 1 med forberedelsestid kl. 10.40 og konkurrencetid kl. 10.55, altså 18.55 dansk tid.

Se hele planen herunder.

2015 SEATTLE WBC ROUNDONE