Præmier til Barista DM 2015

Vi vil lige informere lidt om præmierne til Barista DM 2015.

Den vindende Barista vinder som altid retten til at være Danmarks repræsentant ved WBC, som i år afholdes i Seattle i april. Til dette følger der kr. 10.000 med til dækning af udgifter ved rejsen.

Derudover er der spændende sponsorgaver til alle deltagere!

Og ikke mindst en super fed oplevelse til alle, der stiller op :)

Vi GLÆDER os rigtig meget til at se jer alle sammen til Barista DM 2015

Barista DM 2015 – mere information

Så er der mere nyt vedr. Barista DM 2015.

Som tidligere nævnt afholdes konkurrencen i Aarhus søndag den 15. februar. Konkurrencerne starter kl. 10.00. Afhængigt af antal deltagere kan tidspunktet rykkes til lidt senere, men IKKE tidligere af hensyn til folk, der kommer langvejs fra.

Adressen for konkurrencen er:

Godsbanen
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Konkurrencen følger de internationale regler og skulle der være afvigelser, vil dette blive oplyst til alle deltagere, så alle har lige vilkår. De internationale regler kan findes her.

Der konkurrerers på den officielle WBC maskine, Victoria Arduino “Black Eagle”

Sidste frist for tilmelding er den mandag d. 9. februar, men meget gerne tidligere. Tilmelding kan ske igennem vores kontaktformular.

Vi har indtil videre 1 tilmelding, men håber selvfølgelig, at vi ender med et stort og stærkt felt. Så spred budskabet hos alle I kender!

 

Barista DM 2015

Dette er første notits om Barista DM 2015. Mere information vil følge senere

Idet WBC allerede afholdes fra 9.-12. april 2015 i Seattle, ligger Barista DM også tidligt i år. Dato og lokation er fastsat til at blive afholdt i Aarhus søndag den 15. februar. Al den nødvendige forberedelse er i gang – maskiner er på vej hjem, borde er under fremstilling og de sidste aftaler omkring lokalerne er ved at falde på plads.

Tilmelding til konkurrencen sker via vores kontaktformular. Skriv “Tilmelding” i emnefeltet.

Som sagt følger mere information senere.

Nyt SCAE og ny hjemmeside

Velkommen til SCAE Danmarks nye hjemmeside.

Siden – såvel som SCAE selv – er under genopbygning. Vi er godt i gang med at forberede en ny og bedre organisation, og vil informere meget mere om dette i starten af 2015

SCAE Danmark går væk fra den gamle organisation med en bestyrelse, der fælles skal organisere foreningens arbejde, og har nu etableret en organisation med en række koordinatorer. Se mere under Om SCAE Danmark